Lopez er hjemme igen
Hendes to børn kom til verden ved kejsersnit i fredags, og mandag blev Jennifer Lopez og hendes sunde og raske tvilinger udskrevet og vendte hjem. Nu skal Jennifer og ægtemanden Marc Anthony så vænne sig til at være forældre, hvilket der for Jennifers vedkommende bliver rigtig god tid til.
Den næste lange tid har Jennifer nemlig opgivet sin karriere som sanger og skuespiller for at hellige sig rollen som mor. Hun har planlagt at holde fri fra karrieren som sanger og skuespiller indtil slutningen af året, hvor optagleserne til hendes næste film går igang. Den har titlen Love And Other Possible Pursuits.
Etiketter: De kendte
Remee: Jeg er ingen tøsedreng

X Factor-dommeren har modtaget smædemails, efter han fredag lod det være op til Lina Rafn, hvem hun ville lade få endnu en chance i sangkonkurrencen
Fredag aften udviklede sig til noget af et drama, da det var Lina Rafns to grupper VocaLoca og RaiDen, der stod tilbage i X Factor.
Thomas Blachman var ikke i tvivl, han sendte VocaLoca hjem, og så var det Remees tur.
ekstrabladet.dk's læsere har haft travlt med at debattere, hvad Remee egentlig gjorde. Frasagde han sig sin ret til at stemme, eller stemte han på RaiDen, så det stod 1-1, før Lina skulle give sin stemme?
Vi fangede dommeren dagen derpå for at få en forklaring.
- Jeg ved godt, at jeg ikke fik mig forklaret helt godt nok, men jeg besluttede mig for, at Lina også skal have noget at lave resten af konkurrencen. Så hun måtte vælge, hvem hun havde lyst til at arbejde videre med.
- Derfor valgte jeg at sende RaiDen hjem, forklarer dommeren overfor ekstrabladet.dk.
Har siddet med den endelige afgørelseRemee har siden i går fået 50 psykomails, som han selv beskriver det, på sin MySpace-profil, og blandt læserne her på ekstrabladet.dk er der også flere, der mener, at hitmageren var en tøsedreng, da han overlod beslutningen til Lina.
- Jeg er ikke nogen tøsedreng, tværtimod. Jeg har taget langt flere beslutninger i dette forløb end nogen andre. Jeg startede med at måtte sende mere end 60 hjem i første omgang, og de to sidste uger har jeg siddet med den endelige afgørelse, lyder svaret på de tiltaler.
Allerede efter RaiDens første optræden fredag aften sagde Remee, at han ikke tror på, at de tre gutter kan sælge rent kommercielt, og netop derfor havde han ikke så svært ved sit valg, som siden har været til stor debat.
- Egentligt var jeg lidt ligeglad, hvem der røg ud, for der er ikke nogle af dem, der er eksponenter for god smag, hvis du spørger mig. Men i og med at jeg allerede tidligere havde påpeget, at jeg troede mere på VocaLoca rent kommercielt, så kan jeg sagtens retfærdiggøre mit valg overfor både mig selv og andre, siger den udskældte dommer til ekstrabladet.dk.
Etiketter: X-Factor