søndag den 1. november 2009

Et liv med tæsk og tv


»For mig er det et job at være i offentligheden. Det er det eneste, jeg har lavet, siden jeg var 16.«

For Gitte Nielsen er det et job at være kendt. "Det er det eneste, jeg har lavet, siden jeg var 16. At jeg laver meget af det nu, er kun et tegn på, at jeg er glad".


»Hun går, hvis du kalder hende Gitte Stallone!« formaner forlagsdamen, da jeg ringer for at få en aftale med bogaktuelle Gitte Nielsen.

Stallone-navnet røg bare ud af mig. Måske fordi det er det navn, hun er kendt under. Måske fordi det skiller hende fra det ordinære islæt, der ligger til det simple, danske navn, hun bruger nu.

Se flere billeder af Gitte Nielsen i galleriet til højre

Det bidrager kun til min formodning om, at jeg skal møde en krukke. En overgearet, højrøstet 46-årig. En has-been. Jeg har set hende i amerikanske »Surreal Life«, i »Big Brother«, og jeg har set hende få seks plastikoperationer i »Celebrity Makeover« på tysk tv. Jeg har læst, at hun er tørlagt, alligevel forventer jeg et Cirkus Nielsen, som hun selv kalder sit gamle liv i sin biografi.

Den kvinde, der møder mig på Hotel Admiral i København, er høj. Men ikke meget højere end mig selv. Hun indtager rummet storsmilende. Hun er »på«. Professionel. Together. Hun kalder mig ikke »darling«, men ved navn. De engelske ord smitter af på de danske, men kun når hun skal prove her point. Og hun ligner alt andet end en has-been.

Hun er strammet op på det ydre, det kan man se, men det er den indre forvandling, der er den utrolige, siger hun.

Brigitte eller Gitta findes ikke mere. I dag er hun mor til fire, gift for fjerde gang – og ædru. Hendes bog »Du har kun ét liv« kunne tage et glamourøst afsæt i det internationale jetset – eller hjemme i Rødovre, hvor hun boede, til hun var 16. I stedet begynder den på et badeværelse i Schweiz.

Hun har kastet en flaske whisky i sig. En stor dosis valium ryger samme vej. Det er 2004, og hun vil gøre en ende på sit liv, der de sidste 13 år har haft hendes mand, racerkører Raoul Meyer, bag rattet. Alle Gitterne har blot været passagerer. Hver dag præsenterer han hende for et endeløst program af talkshows eller andre optagelser. Han er gift med et kendisapparat, der ikke kan koble af uden Jack Daniel’s.

Han slår hende. Sparker hende. Med årene oftere og oftere, fortæller bogen. Hun siger ikke noget til det. Hun har prøvet volden før – i forholdet til den amerikanske footballstjerne Mark Gastineau. Hun sammenligner det med at vælte på cykel.

»Man springer op og forsikrer alle de tililende og hjælpsomme mennesker om, at man overhovedet ikke har slået sig. At man er helt okay. »Nej, nej, det er ingenting«.«

Gitte Nielsens selvmordsforsøg mislykkes. Da hun vender hjem, er intet ændret, og hun fortsætter sit forhold til flasken og optrædenerne. Lige indtil den dag hun siger ja til at deltage i et italiensk realityshow, der blev optaget i Mexico. For at slippe ud. Alkohol og cigaretter er forbudt i de 70 dage, optagelserne står på, så hun bliver ædru og bruger den forærede tid til at granske sit liv.

Andre interviews og portrætter:

•Caroline Fleming - baronessen med gummihandsken
•Ole Thestrup: "Jeg har drukket år af mit liv bort"
•Caroline Henderson: Husk at holde liv i flammen
•Lene Gammelgaards kamp for moderskabet
•Casper Christensen i den varme stol den
»Jeg nåede helt til det direkte finaleshow, hvor jeg fik ti minutter til at tale. Så jeg sagde til min mand, der fulgte med hjemmefra: »Jeg er ked af, at jeg skal sige det her, men det er forbi. Når jeg kommer hjem, skal du være ude.« Showet blev min redningsbåd, fordi der var så mange vidner. Jeg kunne ikke løbe fra det.«

Først da Gitte Nielsen møder sin nuværende mand, Mattia Dessi, får hun mod på at blive ædru. Først på et afvænningscenter – senere for rullende kameraer i »Celebrity Rehab«. Når hun nu er ædru, fri for Raoul Meyer og glad for sit klarsyn, hvorfor så blive i den udskældte realitygenre?

Gitte Nielsen er uimponeret over mit forsøg på kritik. Og i stedet for et forsvar eller en bortforklaring reklamerer hun for, at hun er i fuld gang med flere programmer – blandt andet en dansk version af »Celebrity Rehab«. Hun beder mig lade være at skære hendes bedrifter over én kam, der hedder reality.

Etiketter: